Livet på Gym College
Skole og idræt hænger sammen
Idrætten er tilpasset din skolegang. I dit skema ligger mindst 3 træninger om ugen, og derudover vil der være mulighed for frivillige træninger. Endvidere har du om aftenen mulighed for at træne med lokale konkurrencehold som Viborg Gymnastikforening, Silkeborgpigerne og drengene eller DGI Midtjyllands Landsdelshold.
Men skolens mange faciliteter står til din rådighed døgnet rundt – du kan derfor også selvtræne eller prøve andre udfordringer.
Hvad med kajakroning på Danmarks eneste indendørs fos, dykning, klatring på Nordeuropas største kunstige bjerg, en spinning eller zumbatime eller noget af alt det andet fede der sker på og omkring Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg?
Du skal ville det!
Vi forventer du er seriøs springer og har et vist niveau. Vi udvælger og optager derfor kun de mest motiverede og kvalifi cerede udøvere. Du bliver en del af et lille – men kompetent – hold, der bliver coachet af de bedste undervisere enten fra skolen eller fra andre elitehold.
Undervisningen bliver tilpasset dine individuelle kvalifi kationer. Sammen tilrettelægger vi et forløb og sætter nogle mål for fremtiden, så du har et klart perspektiv med forløbet.
Bliv en del af et spændende studiemiljø
På studiestederne bliver du en del af det fælles miljø. På højskolen møder du en flok entusiastiske elever og lærere, der alle interesserer sig for idræt og gymnastik. Der er løbende en mængde aktiviteter, som du har mulighed for at deltage i, f.eks. stævner og udlandsrejser, eller du kan lære en ny idræt at kende.
Alt det er med til at skabe de spændende rammer om din studietid.
Vi lægger vægt på, at det sociale fungerer – selv om du udvikler dig individuelt sportsligt, er du hele tiden
del af en gruppe, der støtter og bakker hinanden op.




